Pontoppidan Mette

Mette

Henrik Pontoppidan: ud med Gud

Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?

I teksten belyser han den verden de undertrykkenes lever i. Det viser os at de økonomiske forhold er forskellige efter om man har penge eller ikke har. De rige har retten til at få en smuk begravelse og retten til at få kirkeklokkerne til at ringe, hvor de i underklassen ikke har denne ret. De skal ikke stå i vejen for de rige og skal finde sig i at deres barn skal graves op fordi de rige nu skal have begravet en. Teksten belyser også de sociale forhold, hvor folk ikke har en tanke tilovers for de folk som lever i den fattige del af samfundet. I teksten står der ”Men dengang var der ikke mange, der havde en tanke tilovers for den stakkels moder..” og her kan man også fornemme at der ikke bliver tænkt på de folk som ikke lever i dette ”glansbillede”

Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.

Henrik Pontoppidan belyser kritikken af kirken og dette ses tydeligt i teksten. Han skriver fx ”Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for” Her ses forskelsbehandlingen for de forskellige klasser. Hvis man har penge har man retten til en god og smuk begravelse, hvor kirkeklokkerne ringer og man kan blive begravet i en kiste.

Et andet eksempel er hvor Elsebeth møder en ældre mand på kirkegården og de snakker sammen.

"Nå! Så er det vel Anders Jensens den lille Kjesten, der skal puttes ned der?"

"Ja. Vi må ikke længere beholde gravstedet, siger de."

"Ja, jeg kunne tænke det. Men mon det dog også kan have sin rimelighed?"

"Det kan det vel nok."

"Nå, Anders Jensen har jo pengene til det. Men det er ikke alle, der kan give deres børn en sådan begravelse."

Her kan man også mærke kritikken af kirken. De som har penge kan få en smuk begravelse og sige ordentligt farvel, hvor de mindre rige skal finde en anden måde at sige ordentligt farvel på.

Han skriver også ”Den lille hjælpepræst hoppede omkring som en skade, som om han var betalt for det… hvad han da for resten også var” Igen belyser han at de rige kan betale sig til at få det godt, hvor dem i underklassen skal leve med det de har og ikke kan få ”mere” De rige bliver vægtet højest.

Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.

De rige kan betale sig til noget bedre og er født ind et godt miljø. Hvor de fattige ikke kan lave noget om på at de er fattige. De har hvad de har og skal leve med det. I teksten skriver han ” kirkeklokkerne kastede til slut deres toner op imod himlen, som om de ville minde Gud om, at det var selve Anders Jensens barn, han nu skulle passe på!” Nemlig at de rige ved at gud er med dem, hvor de i underklassen skal håbe om at gud vil være der for dem. Til sidst skriver han også ” hun gik hjem med håbet om, at Vorherre endnu engang ville tage godt imod hendes stakkels Ane-Mette.” Her håber hun at gud vil være med dem.

Hvordan forstår I slutningen?

Jeg forstår slutningen som en god slutning, hvor Elsebeth endelig får sagt farvel til hende døde datter. ”Men nede på kirkevejen gik nu Elsebeth og lyttede op til disse klokker. Hun følte sig så let om hjertet… som en, der har betalt en gammel skyld” Jeg forstår dette som at hun nu endelig får lov til at høre kirkeklokkerne ringe, imens hun selv har gravet et hul i jorden til hendes afdøde datter. Dog ringer kirkeklokkerne kun pga. de rige har en begravelse, men nu kan hun endelig sige farvel og få en bedre afslutning og en begravelse.  

Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være

billedsprog for hele novellens indhold?

Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar

Sympatien ligger ved Elsebeth, som er moren og ved de fattige igennem hele teksten. Han giver samfundet et indblik i de fattiges verden.

Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.

Pontoppidans skrivestil er naturalistisk, hvilket er basseret spå naturvidenskaben og afspejler det nye blik på mennesket. Mennesket er ikke skabt af Gud, men er et produkt af gener og miljøpåvirkninger. han knuser det her ”glansbillede” og skriver om de undertrykte og fattige. Han skriver som sagt om social ulighed og det her med at hvis du er fattig er du fattig. Man må leve med det man har og indfinde sig i det, hvor de rige har det godt og har penge til at købe sig til ”det gode liv” Han vil vække samfundet og lade dem se, hvordan de fattige lever i underklassen.