“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

I skal analysere og fortolke novellen ud fra følgende punkter:

Husk undervejs at komme med eksempler fra teksten.

1. Tekstens indre komposition Mette
   Teksten er skrevet med en alvidende 3.persons fortæller og foregår i datid. I teksten bliver der tit brugt direkte tale, som fx da Kresten snakker med dyrelægen. Familien i novellen bliver beskrevet meget subjektiv, man hører om deres fattigdom og deres følelser omkring det. Det hele er meget præcist beskrevet. Man kan sige at novellen består i fire segmenter eller fire dele. Første del beskrives af familien, altså far, mor og børn. Her fortælles at familien hvert år skaffer sig en gris, som de vil fede op og til sidst spise. I den anden del bliver man præsenteret for grisen Sif, som familien fik anskaffet året inden. Kresten kommer hjem med grisen og den bliver fedet godt op og spiser alt. Her er familien meget glade og alle fra byen kommer og vil se den store gris. I den tredje del har familien håb for livet og er meget glade. Dog får grisen røde pletter og håbet vender sig nu. Den sidste del er hvor familien får dyrlægen over for at se på grisen. Grisen får salve og de håber den kan blive rask. Næste dag finder de grisen død.
   
2. Tid og miljø - Nicklas
   Det er i 1800-tallet, hvor forskellen på rig og fattig var rigtig stor. Og novellen foregår i et lille lokalsamfund, hvor dyrlægen nærmest bor lige ved siden af familien, der står i teksten at dyrlægen bor en mil derfra (s. 207 linje 8). Herude passer hver familie sig selv, og har ikke specielt meget med hinanden at gøre, dog får man at vide at en af nabokonerne trøster Sidse-Marie (s. 208 linje 26). Gennem hele handlingen med familien og omgivelserne er det fremstillet meget naturalistisk, altså man kunne forestille sig at flere familier havde levet på samme måde dengang.

3. Personkarakteristik af Kresten og Sidse-Marie - Mette

Kresten

• Manden i huset
• Han er ikke så glad, men giver ikke op på grisen, da den bliver syg
• Han giver ikke op på sin familie og bliver ved med at kæmpe for sin familie i den svære tid. I den tid lå familiens fremtid på mandens skuldre, og derfor giver Kresten heller ikke op
• I teksten siger han “hellere have taget børnene” end at grisen dør. Her kan man også se, hvordan virkeligheden så ud dengang og at man gjorde alt for at overleve.

Sidse-Marie

• Hun har haft et meget hårdt liv og er derfor også træt
• Hun har oplevet meget fattigdom i hendes liv
• Sidse-Marie har let til tåre og mister let troen på hendes familie, da grisen bliver syg
• Hun er en meget lukket person, grundet alt det dårlige hun har oplevet og har mistet alt håb for hendes familie
  

4. Forholdet mellem novellens personer. Anne
1. Herunder skal I kommentere på Kresten og lægens indbyrdes forhold.
   Lægen bliver beskrevet som overlegen. Han kommer fra en højere klasse en Kresten og familien - Kresten er af den grund en smule negativ omkring lægen.

5. Tema - Nicklas
   Fattigdom, ude på landet, rige><fattige.
   Man ser flere steder i teksten at familien er meget fattige, Kresten nævner et sted at han hellere ville have at børnene dør end grisen, det siger meget om hvor meget de havde brug for penge og mad. Derfor kan man tydeligt se at Pontoppidan ville vise hvor hårdt de fattige havde det i perioden.
   

6. Perspektivering: hvilke tidstypiske træk kan I genkende fra perioden? Anne
Det er typisk for perioden, at der bliver skrevet om køn, hvilket der også bliver i “Et Grundskud”. Her bliver der skrevet om, at det er manden der styrer. Familien er altså patriarkalsk.

Derudover bliver der skrevet om klasserne, hvilket også er typisk for perioden. I “Et Grundskud” skrives der om den fattige klasse. Grisen er vigtig for hele familiens overlevelse, og grisen bliver også beskrevet som deres “Skat”, hvilket ikke ville ses i et moderne samfund.

Der bliver også skrevet om kirken i det sidste afsnit hvor der står “At vorherre skulde kunne nænne det.” - her ses det, at der ikke er nogen Gud til at frelse grisen og familien.