Pontoppidan Anne

Henrik Pontoppidan: ud med Gud
Tag udgangspunkt i dette afsnit i denne opgave: https://bl.systime.dk/?id=p191

Læs afsnittet om Henrik Pontoppidan.

Læs uddraget af novellen “Ane-Mette” (1887)

Svar på spørgsmålene efter novellen.

1.     Hvad viser teksten os om sociale og økonomiske forhold?
Teksten viser, at der er stor forskel på rige og fattige. Dette ses fx i afsnit 2, hvor der står ”Det beskrives, hvad en begravelse koster, og at der ringes højere med kirkeklokkerne, hvis man betaler mere. Der er tre begravelsestyper, for de rige, for de mindre rige og for de fattige. De fattige ringes der ikke for.” Dette viser, at der bliver gjort forskel på rig og fattig i samfundet. Derudover skal Ane-Mettes grav fjernes da en rigmand, Anders Jensen, har købt pladsen. Derudover beskrives der, at Anders Jensens barns kiste er flot pyntet med blomster, hvor Ane-Mette er begravet direkte i jorden. Dette viser også at rigdom spiller en væsentlig rolle i tiden.

2.     Hvordan er fortællerens holdning til kirken? Prøv at finde eksempler i teksten, som viser kritik af kirken.
Fortælleren har en kritisk holdning til kirken. De bliver beskrevet som snobbede og som om de gerne vil hæve sig over andre. Dette ses, da Anders Jensens barn bliver tilgodeset frem for Ane-Mette. Der bliver ikke ringet for de fattige.

3.     Hvor i teksten kan man se, at mennesker er produkter af arv og miljø? Begrund jeres svar ved at finde citater i teksten.
Dette ses, da Anders Jensens barn får en bedre afslutning på livet end Ane-Mette. Anders Jensens barn bliver tilgodeset og dette viser at arv og miljø bestemmer barnets skæbne. Arven og miljøet ses også, da Ane-Mette er begravet direkte i jorden, mens Anders Jensens barn har en fint pyntet kiste og en stadselig begravelse.

4.     Hvordan forstår I slutningen?
Ved den første begravelse Ane-Mette havde blev hun begravet uden kirkeklokkerne. Men ved hendes anden begravelse bliver der ringet med kirkeklokkerne, da Anders Jensens barn bliver begravet på samme tid. Dette giver Elsebeth en form for håb.

5.     Genlæs novellens første afsnit med naturbeskrivelsen. Hvordan kan denne indledning være billedsprog for hele novellens indhold?
Kirken ligger på det højeste punkt, hvilket er et billedsprog på, at de rige bliver vægtet højest og kirken er for de rige.

6.     Hvor ligger Pontoppidans sympati? Se blandt andet på beskrivelserne (brugen af adjektiver).
Pontoppidans sympati ligger ved den fattige.

7.     Er Pontoppidan nøgtern? Begrund jeres svar.
Nej, han forholder sig subjektiv.


Beskriv, hvordan Pontoppidan skriver, og hvilke emner han typisk behandler.
Hans skrivestil er naturalistisk, idet han skildrer mennesket som et produkt af fattigdom. Derudover skrives der naturalistisk, når der skrives om arv og miljø, hvilket der gør i denne teskt. Han skriver ofte om klasse. Han skriver om den laveste klasse og de dårligt stillede i samfundet.

Se reklamefilmen “Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer””.

Analyser sproget i reklamefilmen. Se herunder på sproglige/stilistiske figurer.
Der bliver anvendt positivt sprog.

Overvej (notér):

  1. Hvordan naturen og livet på landet fremstilles i forhold til, hvordan det fremstilles i “Ane-Mette”
    I “Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer”” bliver landet fremstillet som en positiv og god ting, hvor det i ”Ane-Mette” bliver fremstillet som en dårlig og fattig ting.

  2. Hvordan forholdet mellem folk fra forskellige klasser fremstilles i forhold til i “Ane-Mette”
    I “Livet på landet ifølge “Landbrug og fødevarer”” er der lighed mellem de forskellige klasser. I ”Ane-Mette” er der stor ulighed og de højeste i samfundet bliver tilgodeset.

  3. Hvad budskabet i kampagnefilmen er.
    Budskabet er at vi har brug for landbruget.

  4. Hvad er der sket, siden Pontoppidan skrev “Ane-Mette”.
    Landbruget er blevet en nødvendighed og vi omfavner nu landbruget frem for at se ned på det.

Kommentarer

Send en kommentar

Populære opslag fra denne blog

Skt Hansblus på Skagen analyse, Anne

Billede
Skt Hansblus på Skagen analyse, Anne Det beskrivende niveau Billedet er Krøyers sidste store figurmaleri. Billedet er en samling af repræsentanter fra kunstnerkolonien, medlemmer af byens bedre  borgerskab og nogle af de fastboende skagboer i en stor kreds omkring sankt hans bål på Skagen Sønderstrand. Maleriet er en hyldest til kunstnerkolonien i Skagen. Billedet er samlet om bålet, som alle menneskerne står rundt om. Billedet er delt i forgrund, mellemgrund og baggrund. I forgrunden er børnene placeret, som alle er iført fine kjoler eller lignende. I mellemgrunden er det store sankthansbål, det bedre borgerskab placeret. I Baggrunden er Marie, Krøyers gamle kone, og hendes nye elsker placeret. I baggrunden er stranden og en båd også placeret, bagerst i venstre hjørne er et fyrtårn, og i højre hjørne er månen. De er alle iført pænt tøj. Billedet er malet i meget mørke farver, hvor det er bålet der er den primære lyskilde. Dog lyser månen også himlen op, og billedet er altså male
Læs mere

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan

“Et Grundskud” af Henrik Pontoppidan I skal analysere og fortolke novellen ud fra følgende punkter: Husk undervejs at komme med eksempler fra teksten. Tekstens indre komposition Mette Teksten er skrevet med en alvidende 3.persons fortæller og foregår i datid. I teksten bliver der tit brugt direkte tale, som fx da Kresten snakker med dyrelægen. Familien i novellen bliver beskrevet meget subjektiv, man hører om deres fattigdom og deres følelser omkring det. Det hele er meget præcist beskrevet. Man kan sige at novellen består i fire segmenter eller fire dele. Første del beskrives af familien, altså far, mor og børn. Her fortælles at familien hvert år skaffer sig en gris, som de vil fede op og til sidst spise. I den anden del bliver man præsenteret for grisen Sif, som familien fik anskaffet året inden. Kresten kommer hjem med grisen og den bliver fedet godt op og spiser alt. Her er familien meget glade og alle fra byen kommer og vil se den store gris. I den tredje del har fam
Læs mere

Arbejdsspørgsmål til ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887

Arbejdsspørgsmål til ”Den sidste balkjole” af Herman Bang, 1887 Alle nedenstående opgaver lægges naturligvis på bloggen. Lav sammenhængende opgaver. Nedenfor er en række spørgsmål til novellen. Husk at underbygge med eksempler fra teksten og forklar. 1)      Præsentér teksten enten skriftligt eller via podcast eller lydfil (kun denne opgave). Mette Teksten Den sidste balkjole af Herman Bang er fra det moderne gennembrud og er skrevet i år 1887. Herman Bang blev født i 1857 i et præstehjem på Als, hvor han voksede med hans mor, far og fire andre søskende. I hans opvækst havde han et tæt forhold til hans mor, og det var også hende, som indviede ham i litteratur og lærte ham at elske teatret.  Bang mødte dog også en del modstand. For det første var han homoseksuel, og forfulgt af myndighederne. For det andet var han en selviscenesættende ungkarl med dyre vaner, smukt tøj og stort forbrug af parfume. For det tredje turde han udvikle sin egen skrivestil, hvilket også tragte
Læs mere